Sessionen varer 90 minutter og foregår online via Google Meet.
Linket sendes i separat bekræftelsesmail.
Inden sessionen får du tilsendt et link i en separat mail til FirstMind Talent Discovery-profilen.
Her skal du besvare en række spørgsmål, som danner grundlag for din personlige talentprofil. Det tager typisk 20-40 minutter at udfylde profilen.
Under gennemgangen ser vi sammen på dine talenter, styrker og naturlige måder at tænke, reagere og handle på. Du får hjælp til at forstå, hvad der giver dig energi, hvad der dræner dig, og hvordan du kan bruge din profil til at skabe mere trivsel, klarhed og overskud i din hverdag.
Efter gennemgangen får du tilsendt den fulde FirstMind Talent Discovery-rapport.
Sessionen foregår i et trygt og uforpligtende rum, hvor der er plads til at stille spørgsmål, reflektere og koble profilen til dit konkrete liv, arbejde eller de valg, du står overfor.
24 timer før sessionen modtager du en påmindelse om vores aftale.
Hvis du bliver forhindret, bedes du kontakte mig hurtigst muligt på tlf. 51740393 eller mail@gittelassen.dk, så jeg har mulighed for at tilbyde tiden til en anden.
Vi finder selvfølgelig sammen en ny tid til dig.
Om FirstMind Talent Discovery
FirstMind giver dig et overblik over dine naturlige talenter og styrker. Profilen kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du bedst bruger din energi, hvor du har let ved at lykkes, og hvad der skal til for, at du kan skabe en hverdag med mere trivsel og overskud.
FirstMind bygger på forskning fra 43 kognitive studier, 9 adfærdsstudier og data fra 1,2 millioner mennesker. Undersøgelserne peger blandt andet på, at den måde, vores nerveceller er forbundet i hjernen på, har betydning for vores personlighed, adfærd og naturlige præferencer.
Ifølge FirstMind kan menneskers personlighed beskrives gennem 34 universelle talenter.
Et talent kan forstås som et konsistent mønster af tanker, følelser og adfærd. Dine talenter har især betydning for to ting:
Hvad du synes er naturligt interessant, sjovt og energigivende.
Hvad du har let ved at lære, udvikle og blive rigtig god til.
Når du kender dine talenter, bliver det lettere at træffe valg, skabe gode rammer for dig selv og bruge dine styrker mere bevidst i hverdagen.
Er du i tvivl?
Har vi ikke talt sammen før, er du meget velkommen til først at booke en gratis 30 minutters uforpligtende og afklarende samtale, som foregår online via Google Meet, så vi sammen kan mærke efter, om FirstMind Talent Discovery er det rette næste skridt for dig, så hop tilbage på bookingsiden og book i stedet: Gratis 30 minutters uforpligtende og afklarende samtale, online via Google Meet.
OBS: Kan du ikke finde en tid, der passer i din kalender, er du meget velkommen til at sende mig en mail på mail@gittelassen.dk. Så finder vi en løsning, der passer dig.